Tegn på spændinger eller bevægeindskrænkninger hos spædbørn
Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at barnet:
- Foretrækker at kigge til den ene side
- Har et skævt eller fladt baghoved
- Har en asymmetrisk eller C-formet kropsholdning
- Bøjer sig meget bagover
- Er uroligt i mave- eller rygleje
- Har udfordringer ved amning eller flaskegivning
- Sover uroligt eller vågner hyppigt
- Virker utilpas eller græder meget
- Har tendens til refluks eller hyppige gylpeture
- Udviser asymmetrisk eller forsinket motorisk udvikling
Disse tegn kan have mange forskellige årsager. Derfor foretager vi altid en grundig undersøgelse af barnet for at vurdere, om der er forhold i bevægeapparatet, som kan have betydning.
Kiropraktik til spædbørn
Hos Kiropraktik i Centrum har vi stor erfaring med undersøgelse og behandling af spædbørn. Ved første besøg tager vi os god tid til at høre om graviditeten, fødslen og de udfordringer, I oplever i hverdagen.
Undersøgelsen fokuserer på barnets bevægelighed, symmetri og motoriske udvikling. Hvis behandling er relevant, anvender vi meget blide og skånsomme teknikker, som er tilpasset spædbørns anatomi og udvikling.
Målet er at understøtte barnets naturlige bevægelighed og skabe de bedste forudsætninger for trivsel, komfort og udvikling.
Zoneterapi til spædbørn
Zoneterapi er en blid og nænsom behandlingsform, som kan anvendes til spædbørn med fokus på at understøtte barnets trivsel og velvære. Behandlingen består af lette tryk på reflekszoner under fødderne og tilpasses altid barnets alder, udvikling og behov.
Mange forældre vælger zoneterapi som et supplement til øvrige behandlinger, når barnet oplever uro, søvnudfordringer, fordøjelsesgener eller perioder med meget gråd. Behandlingen foregår altid i barnets tempo og med stor respekt for barnets signaler.
Hos Kiropraktik i Centrum er tryghed og nærvær i fokus. Vores zoneterapeut har erfaring med behandling af de mindste og skaber rolige rammer, hvor både barn og forældre føler sig godt tilpas.